Billede beskrivelse

Efter TV-program: Region Nordjylland opfordrer dig til at tjekke dine konsultationer

09. marts 2024 kl. 07.01

- Tjek dine lægekonsultationer igennem.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra fra Region Nordjylland. 

- Vi får lige nu rigtig mange henvendelser på baggrund af sagen fra Alles Lægehus, skriver de.

Region Nordjylland opfordrer dermed alle nordjyske borgerne at tjekke sine konsultationer hos egen læge på sundhed.dk. Hvis der er registreret ydelser, som man ikke mener at have modtaget, så opfordres man til at kontakte regionen.

- Det er vi rigtig glade for, men det vil være en stor hjælp, hvis I først og fremmest kan bruge sikker mail og alternativt hotline, lyder det videre.

Se også
Penge tilbage i skat: Nye funktioner skal gøre det nemmere at tjekke

Opfordringen kommer, efter at Region Nordjylland onsdag politianmeldte alle nordjyske lægeklinikker, der drives i samarbejde med lægekoncernen Alles Lægehus. Det gælder også klinikken på Vestre Havnepromenade 1A i Aalborg.

- Vi mener, der er begrundet mistanke om, at der er foregået snyd med ydelser, og at der derfor er udbetalt honorar, der ikke er honorarværdige, udtaler regionsrådsformand Mads Duedahl (V) i en pressemeddelelse.

Afsløringer i TV-program

Politianmeldelserne er foretaget, efter at DR-programmet Kontant har afsløret sager om usædvanligt høje regninger for ydelser, som patienter ikke mener at have modtaget.

Et eksempel fra DR viser, at en lægeklinik modtager godt 233 kroner for en psykometrisk test, der skal vise, om en patient eksempelvis er ramt af en depression.

Se også
Fund af pesticidrester i halvdelen af aalborgensiske drikkevandsboringer

Dem har Alles Lægehus' klinik i Aalborg foretaget 569 flere af end gennemsnittet for en nordjysk klinik.

Ifølge et internt dokument, som DR er i besiddelse af, er ansatte i lægekoncernen desuden blevet instrueret i at fokusere på tillægsydelser, som kan give højere indtjening. Bestyrelsesformand i Alles Lægehus Thomas Helt siger dog til DR, at denne instruks ikke gælder længere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste