Billede beskrivelse

Dramatik i Zoo da fire løveunger blev født

Den nybagte mor og en anden hunløve røg i totterne på hinanden umiddelbart efter fødslen i går morges

17. august 2023 kl. 15.25
Opdateret kl. 16.58

AALBORG: Fødslen gav en del dramatik, da Aalborg Zoo i går morges blev beriget med fire løveunger.

De har det foreløbig godt, men der var en del drama omkring fødslen, og vi måtte sætte en lille redningsaktion i gang, lyder det fra Aalborg Zoo.

- Roberta, deres mor, fødte dem nemlig udenfor i anlægget, hvor vores hanløve og anden hunløve, Mitaali allerede opholder sig. Hun er der sammen med sine tre unger, der nu er to måneder gamle, oplyser kommunikationskonsulent Helle Justesen.

- Og det betød, at de to løvemødre røg godt og grundigt i totterne på hinanden, men vi fik heldigvis dem alle skilt ad, så vi kunne gå ud i anlægget og flytte de fire nyfødte unger indenfor i fødehulen til Roberta. Her vil de opholde sig indtil videre.

Løveungerne kan altså ikke ses af gæster endnu, men man kan følge dem via en overvågningsskærm i det åbne køkken i rovdyrhuset. 

Og så kan man selvfølgelig også nyde Mitaalis tre unger, der det meste af tiden tumler rundt i udeanlægget.

Her kan du se den video om fødslen, som Zoo selv lægger på Facebook:

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste