Seneste nyt
Billede beskrivelse

Butikken i Jens Bangs Stenhus: Sådan går det efter åbningen

10. oktober 2024 kl. 19.01
Opdateret 14. oktober 2024 kl. 11.07

Vi har netop været forbi for at tage temperaturen på den nyåbnede museumsbutik i Jens Bangs Stenhus i Aalborg.

I samme butikslokale har der gennem 350 år ligget et apotek i stueetagen, og netop denne historie blev vækket til live igen, da museumsbutikken åbnede tilbage i august.

Vi mødte glade Kathrine, som arbejder i museumsbutikken, og spurgte hende om, hvordan det er gået siden åbningen.

- Folk er meget nysgerrige på at se det gamle Svane Apotek, mens nogen tror, at de stadig kan købe medicin her, fortæller Kathrine.

Hvilket man godt kan forstå, for når man kommer ind i butikken, minder det stadig lidt om et ældre apotek. Der er nemlig opstillet sæber i både flydende og fast form, samt bolcher, pastiller og småkager i pæne tinæsker på hylderne. 

Billede beskrivelse

For i gamle dage var apoteket også en form for specialkøbmand, der solgte luksuriøse delikatesser.

- Det er helt klart meget af det spiselige, som vi sælger meget af, fortæller Kathrine bag træskænken i museumsbutikken.

Hun kunne i øvrigt fortælle, at der var opsat nye skilte rundt omkring i butikken, således butikken blev en form for minimuseum.

Butikken er i hvert fald et besøg værd - særligt i efterårsferien, hvis man har lyst til at mærke historien helt tæt på.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste