Billede beskrivelse

Ny butik åbner i Jens Bangs Stenhus

21. august 2024 kl. 10.35
Opdateret kl. 10.41

Lokalet, hvor det gamle Svane Apotek og senest genbrugsbutikken Guld & Rod lå, åbner snart som ny museumsbutik under Aalborg Historiske Museum.

Den nye butik slår dørene op d. 31. august, hvor der også er Åbent Hus i hele stenhuset som led i den store 400 års fødselsdagsfejring denne måned. Se hele programmet for festlighederne her.

Se også
400 års fødselsdag skal fejres: Her er programmet

I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen i det kendte Jens Bangs Stenhus, og nu vækkes den historie til live igen.

I gamle dage solgte apotekeren meget andet end blot den medicin, som han havde pligt til at have på lager. Udover at forhandle medicin var apotekeren også specialkøbmand for luksusvarer som forskellige eksotiske krydderier, chokolade, lakridsrod og te samt vinhandler i stor stil.

- Den er den stemning vi ønsker at finde frem igen, siger afdelingsleder Per Thorling Hadsund, som har været med til at indrette den nye butik.

Billede beskrivelse

Lakrids, krydderier og gammeldags elskovsmidler

Butikken er bygget op omkring det ikoniske lokale med de gamle apoteksreoler, hylder og helt specielle bemalede loft, så den nye butik passer med den stemning, som det gamle lokale umiddelbart udsender.

På hylderne kan du udover traditionelle museumsvarer, som fx historiske bøger, souvenirs og gammeldags køkkengrej, også finde særlige varer inspireret af, hvad man solgte på apoteket i gamle dage.

Heriblandt Ipocras, som er en medicinsk vin fremstillet af rødvin og særlige krydderier. I gamle dage mente man mente at Ipocrasen var god især for ældre mennesker for at holde varmen, men også som et glimrende elskovsmiddel. 

På hylderne findes også lakrids af den gammeldags og helt koncentrerede slags, forskellige krydderiglas, søde sager, te-blandinger, renæssancekogebøger, franske sæber og meget, meget andet.

Butikken åbner dagen før det store Åbent Hus-arrangement, der finder sted lørdag 31. august. Her vil der være underholdning og gratis aktiviteter i hele huset dagen igennem.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste