Arbejde på Limfjordsbroen i morgen kan skabe kø
Er du en af dem, der hver dag tager turen over Limfjorden i bil, så har vi lige en OBS til dig her.
I morgen, torsdag d. 1. februar, vil der være arbejde på Limfjordsbroen i løbet af dagtimerne mellem kl. 9 og kl.14.30. Det skriver Aalborg Kommune i et opslag på Facebook.
Det betyder at trafikken indsnævres idet kørebanen reduceres fra 4 til 3 vognbaner for billister, hvilket kan betyde kø i begge retninger.
Formålet med arbejdet er at skifte lejer på broklapperne, men inden lejerne kan skiftes, skal der laves en betonstøbning indvendigt i bropillerne. Det skal ske på begge sider af broen, og derfor rykker de den lukkede vognbane fra den ene til den anden side cirka midt på dagen.
For fodgængere og cyklister vil der være dobbeltrettet færdsel i den ene side af broen.