Billede beskrivelse

Aalborgenserne er vilde med idræt

06. april 2024 kl. 07.01

2023 var et godt år for Aalborg Kommune når det kommer til medlemstallene i kommunens idrætsforeninger.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI kunne sidste år præsentere et historisk højt medlemstal i landets idrætsforeninger, og nu kan de to organisationer igen melde om fremgang.

Medlemstal på landsplan

En ny opgørelse af medlemstallene viser, at foreningerne i DIF og DGI har fået yderligere 85.261 medlemmer i 2023. Dermed er det samlede medlemstal oppe på 2.424.915.

I Aalborg Kommune var der også en markant tilgang i idrætsforeningerne. I 2023 steg idrætsforeninger med 4.358 flere medlemmer, og endte med en samlet antal på 84.822 medlemmer i kommunens idrætsforeninger.

De mest populære idrætter er fodbold, gymnastik, fitness og tennis. Kigger man på alder og køn, er der stor fremgang i alle aldersgrupper på tværs af køn.

Billede beskrivelse

– Vi har i Aalborg Kommune et stort og mangfoldigt idræts- og foreningsliv, der hver dag yder en kæmpe indsats for at skabe muligheder og oplevelser for kommunens borgere, fortæller Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Han fortsætter:

– Idrætsforeningerne spiller en enorm rolle i forhold til borgernes trivsel og livskvalitet. Idræt og oplevelserne styrker både den fysiske og mentale sundhed hos alle aktive borgere.

Kommunen står med en ny fritidspolitik og en ny Bevæg dig for livet visionsaftale, hvor de blandt andet vil styrke rammerne for de frivillige og foreningerne, så det fremadrettet er attraktivt at være både medlem og frivillig i en forening.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste