Billede beskrivelse

Aalborg Universitetshospital er næstbedst i landet på hjerte-kar-området

30. januar 2024 kl. 06.02
Opdateret kl. 10.49

Magasinet Dagens Medicin har for nyligt kåret Danmarks bedste hospitaler inden for en række behandlinger på hjerte-kar-området. 

Magasinets kåringer bygger på indrapporterede data indenfor 9 forskellige kategorier såsom bypass, atrieflimren og hjertesvigt. 

Se også
Stephan tilbyder musikterapi til nybagte forældre

Disse data viser, at behandlingskvaliteten på hjerte-kar-området landet over fortsat er meget høj som det også har været tilfældet de senere år. Det har dermed været et yderst tæt løb mellem de danske hospitaler i jagten på titlen som Danmarks Bedste Hospitaler til hjerte-kar-behandling 2024.

Men nu er kåringen klar.

For andet år i træk vinder Aarhus Universitetshospital som Danmarks bedste hospital på området, imens Aalborg Universitetshospital kommer ind på en andenplads.

Det er et flot hop op fra sidste års tredjeplads, som Odense Universitetshospital i år har overtaget i kåringen.

- Det er en holdindsats

I et opslag på Facebook udtaler ledende overlæge i Hjertemedicinsk Afdeling, Martin Kirk Christensen, sig således om kåringen:

Se også
Kan du hjælpe? Sygeplejerske vil forskønne kræftafdeling

- Det er et vidnesbyrd om, at kvaliteten i Aalborg generelt ligger højt. Noget, der efter min overbevisning skyldes en holdindsats fra alle involverede afdelinger og faggrupper.

Det er desuden værd at bemærke at de aalborgensiske hjertelæger for tredje år i træk indtager førstepladsen, når det handler om at lave røntgenundersøgelser af kranspulsårerne.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste