Billede beskrivelse

Lions Club Hasseris i gavehumør: Forærer 300.000 kroner væk

Uddelingen af penge sker i anledning af klubbens 60 års jubilæum

30. maj 2022 kl. 08.35

AALBORG: Lions Klub i Hasseris kan i år fejre 60 års jubilæum, og i den anledning har klubben besluttet at forære 300.000 gode danske kroner til humanitære projekter i byen.

I februar efterlyste vi her i aalborg:nu modtagere af donationer, og ifølge klubben kom der over 50 meget kvalificerede ansøgninger.

Ved jubilæumsreception forleden blev de 300.000 kroner uddelt til seks modtagere:

Det Kærlige Måltid modtog 60.000 kroner. Beløbet går til at uddele mad til alvorligt syge og deres familier.

Autismecenter Nordbo modtog 60.000 kroner som tilskud til aktivitetsbane.

Søspejderne modtog 60.000 kroner til indkøb af ny Svendborg-jolle.

Støtteforeningen for Hospice Vangen, Plejehjemmet Otiumgården og Plejehjemmet Vestergården modtog hver 40.000 kroner til indkøb af Rickshaw-bikes.

De glade modtagere fik pengene overrakt under overværelse af klubbens medlemmer og repræsentanter fra de øvrige Lions-klubber i Aalborg-området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste