Lågerne slået op for julemarkedet

Duften af gløgg og popcorn kan nu brede sig over Gammeltorv

17. november 2017 kl. 15.37

AALBORG: De tusindvis af pærer i de mange juletræer spredt ud på Gammeltorv forsøgte insisterende at sprede stemning, da de handlende på julemarkedet slog lågerne op for første gang i år.

Markedet åbnede uden den store markering kl. 12, fredag, og fra begyndelsen var der da også ganske god plads til at gå rundt og kigge på bodernes udvalg af bl.a. strikkede huer, smykker og oste.

Efterhånden fandt enkelte vej til pladsen og satte sig ned med et glas gløgg.

Anderledes tæt bliver der sandsynligvis de kommende dage, når julemanden kommer sejlende på sit skib og juletræet bliver tændt i morgen eftermiddag.

Julemarkedet har åbent frem til 23. december.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste