Kunsten at råbe i kor

KLUMME: For nyligt havde jeg fornøjelsen af at sejle med det gode skib Stena Saga. Turen gik fra Oslo mod Frederikshavn, og glæden var stor ved tanken om at skulle indtage et stille måltid og derefter trække ned i min kahyt, for derefter blidt at lade mig vugge igennem en god nats søvn.

På min tallerken havde jeg sindrigt fordelt forskellige fiskeanretninger, og den medfølgende cola boblede kærligt til mig. Alt i alt var det et af de øjeblikke, hvor man først lige bliver grebet af den bekymrende tanke om, at man ikke har trukket håndbremsen, skyder den til side og lade sig fordybe i måltidet. Ud af vinduet kunne man se Oslo indhyllet i tåge og skimte lyset fra den stolte by.

Den første mundfuld laks havde netop fundet vej til mine afventende smagsløg, da idyllen bliver skamferet af noget, der minder om et hysterisk mandskor. På min højre side sidder en større samling mænd. De er på herretur, og de har det tydeligvis rigtig dejligt sammen. Her er jeg vidne til en flok mennesker, der helt har glemt, at de er i et offentligt rum og tjeneren, der byder på brændevin, er en velkommen gæst i selskabet.

Jeg har set det før, og i stedet for at blive irriteret over det vanvittige støjniveau, lader jeg tankerne flyve tilbage på de gange, jeg selv har været med i et lignende selskab. For det har jeg, og jeg har helt sikkert lagt an til den dominerende førstestemme. Tidligere har jeg affærdiget de sure ansigter, jeg er blevet mødt af i disse selskabelige lag, med at være at være nogle livstrætte og snerpede mennesker. Men da jeg her kiggede rundt på de borde, der husede børnefamilier og par, der forsøgte at nyde et uforstyrret måltid mad, blev jeg mere ramt af den dårlige samvittighed over de situationer, hvor jeg selv har været fredsforstyrrer.

Det kan godt være, at du har din egen fest, men derfor behøver du ikke nødvendigvis at tvangsindlægge alle andre i offentlige rum. Er der en situation, hvor samtlige mennesker omkring dig kigger skræmte og surt på dig? Ja, så er der muligvis en grund til det. Det er her, at du lige skal reflektere over din adfærd og måske justere den lidt.

Gør jeg det selv næste gang? Muligvis ikke, men jeg vil gøre mit ypperste for at huske det. Og med det, undskyld for de gange andre mennesker er blevet tvunget til at være vidne til kampråb og spage forsøg på fællessang.

Inden du som kvinde lægger armene over kors og siger: Hvor har han ret, mænd i flok er da det værste i hele verdenen. Der er jeg nødt til at stoppe dig, for samme problem gør sig gældende for kvinder. Der opstår i disse samlinger en skinger tone, og tit er man vidne til en konkurrence i, hvem der kan grine allermest skingert. Retfærdigvis skal det siges, at dette er mere udtal ved norske kvinder i alderen plus fyrre.

Konklusionen må derfor være, at kønsseparerede samlinger helt skal forgå i aflukkede lokaler eller i rum, hvor man i det mindste har forventningsafstemt festlighederne inden.

Sejladsen over det den nat fredfyldte Skagerrak forløb dog planmæssigt og uden det forstyrrende mandskor.