Kom afsted til halv pris: Skovrock præsenterer 2022 line up
Næste år kan vi skråle med på hits som Kald det kærlighed og Daughter of Jonah
AALBORG: Hvis der er noget, der er en sommertradition i Aalborg, så er det Skovrock i Skovdalen. Og efter et år med Skovrock i Karolinelund, skriver Skråen i en pressemeddelelse, at Skovrock nu er tilbage i vante rammer i Skovdalen.
Navnene til næste års koncerter er netop meldt ud, og der er masser at glæde sig til. Koncerterne ligger hen over fire dage - én i juni og tre i august med start 18. juni, og programmet er allerede klar.
18. juni: Gnags + support
13. august: Lars Lilholt Band + support
20. august: Jonah Blacksmith + support
26. august: Queen Machine og Luftens Helte
Som noget nyt denne gang kan du købe billet til alle fire koncerter på én gang og spare 50% på alle billetter.
Prisen pr. koncert ligger på 295 kroner inkl. gebyr, mens prisen for alle fire koncerter ligger på 595 kroner. Prisen på de 595 for alle fire koncerter er en del af en julepakke, der kan købes frem til 1. februar.