Klumme: Hvem er AaB’s næste salg?

I en verden, hvor fodboldspillere bliver købt og solgt for enorme summer, er det som klub med at hægte sig på udviklingen og ”trenden”. I Danmark handler det først og fremmest om at sælge. Købe billigt og sælge dyrt. Eller investere og udvikle med henblik på at sælge. Det er en forretningsmodel blandt mange professionelle klubber, og AaB er én af dem.

Derfor virker det også helt på månen, at talentarbejdet og udviklingen af nye, dygtige og lokale Superliga-spillere nærmest har været forsømt eller i bedste fald nedprioriteret. Jovist, vi har da haft et par okay salg de senere år i Kaufmann og Ross, men vi er også AaB. Vi burde være med helt fremme, når det kommer til talentudvikling og implementering af disse talenter i Superliga-truppen med henblik på gode salgsindtægter. Men det er vi bare ikke. Langt fra.

De fleste af vores unge spillere ender med at skifte gratis til Vendsyssel eller Hobro. Hvorfor? Jeg ved ikke, om de kloge hoveder i bestyrelsen eller på direktionsgangene har tænkt, at indtægter via salg af spillere kommer af sig selv. Det gør de så sandelig ikke og slet ikke, når man ikke formår at sammensætte den rigtige trup med den rigtige træner. Vi må i hvert fald konstatere, at AaBs økonomiske kvaler i høj grad skyldes en dårlig transferpolitik og en haltende talentudvikling/afdeling.

Det glæder mig så helt enormt, at AaB nu endelig i højere grad vil prioritere AaB Akademiet og bruge en stor del af kapitaludvidelsen på at opgradere og investere i talentarbejdet. Vi er sgu afhængige af, at nordjyske talenter på sigt udvikler sig til at blive spændende og salgbare Superligaspillere. Vi mæsker os jo ikke i afrikanske fodboldskoler eller akademier, som spytter det ene 100 millioner-supertalent ud efter det andet, eller rigmænd som gang på gang bare redder vores røv.

Vi må bruge vores kløgt og sunde fornuft og forhåbentlig er den ved at indtræffe. Og i en tid hvor kravene er højere, spillet er hurtigere og pengene større, så er det vigtigt, at talentarbejdet er en stor del af vores dna og identitet. Man kan jo godt undre sig over, hvad strategien egentlig har været de senere år. Og når man ser på vores ungdomshold, så er det heller ikke fordi man tænker: ”Hold da kæft, de brænder ligaerne af”. AaBs U-19 hold ligger pt. nummer 10 i ligaen og vores U-17 hold ligger nummer 13. Superligaholdet pt. nummer 11. Har det mon en sammenhæng?

Da Risgård, Würtz, ”Taz” og jeg rykkede op i Superligatruppen var kravene høje, men ikke nær så høje som i dag. Jeg havde sgu nok ikke bestået personlighedstesten. De unge spillere bliver i dag vejet, målt, rådgivet og vurderet som aldrig før og i langt højere grad end dengang i starten af 00’erne.

Så er det vel heller ikke for meget forlangt, at faciliteterne, trænerne og rammerne følger med tiden?

Forza de Røde.