Seneste nyt
Billede beskrivelse

Klumme: Har vi alligevel vundet i transfer-lotto?

Martin Pedersen skriver klummer om den aktuelle situation i AaB samt røverhistorier fra fortiden i klubben, hvor han var kendt for at give sig 100 procent i løbet af 134 officielle kampe fra 2002 til 2008.

10. oktober 2023 kl. 14.30
Opdateret kl. 15.03

Ret skal være ret. Og komplimenter skal gives, når det er berettiget.

Jeg har tidligere været lidt ude med riven i forhold til de latterlige lave priser, AaB har solgt ud af spillertruppen på. Vi har måske også tidligere været lidt pessimistiske i forhold til de spillere, som er hentet ind. Det har været bagsiden af medaljen, men heldigvis er der også en forside. Og den har på det sidste set noget mere lys og positiv ud.

Jeg må simpelthen lette på hatten over de seneste tilgange. Det er godt fundet/scoutet og eksekveret af ledelsen. Jeg tvivler på, mange vidste, hvem Melker Widell, Richard Odada, Diego Caballo eller Emmanuel Toku var, inden de landede i AaB, men jeg skal da lige love for at især de to førstnævnte, har taget os alle med storm.

Samtidig synes jeg også, at Toku ser superspændende ud og har nogle af de kompetencer, vi så desperat har manglet og sukket efter. Fart, pågåenhed, dybdeløb og udfordringer på den sidste tredjedel.

Og så kan det godt være, at Widell selv synes, at han har været i en lille spillemæssig formkrise, men hvor er det fedt at se ham på en fodboldbane. Knægten er jo en tornado! Løbestærk, direkte, aggressiv i både defensive og offensive løb.

Og så kan han hakke på kassen. Nogle gange går transfers op i en højere enhed, hvor spiller, træner og klub passer som fod i hose, og det, synes jeg virkelig, er tilfældet her. Synes, vi har anskaffet os en lille (svensk) perle her, og jeg glæder mig til at følge hans udvikling, og om vi overhovedet kan holde på ham, hvis han bliver ved med at brænde banen af. Så længe vi ikke sælger ham for en slik til en anden dansk klub…

Èn ting er selvfølgelig også at brænde banen af i Nordic Betligaen. Noget helt andet er at gøre det i Superligaen. Jeg synes alligevel, at vi til tider ser nogle virkelig spændende individuelle præstationer. Især fra vores unge spillere. Vi kan jo nærmest snakke om, at vi er vidne til et mindre generationsskifte på holdet.

Otoa får også mere og mere spilletid og virker meget lovende i sin fremtræden i forsvaret. Helenius virker ikke længere til at være det sikre førstevalg på toppen, hvor både Ross og Prica byder sig til. Og jeg sårer nok heller ikke deres følelser, når jeg siger at Lucas Andersen og Jakob Ahlmann har deres bedste år bag sig.

Ikke at forklejne deres kompetencer eller bidrag til holdet, for jeg mener stadig, at de er essentielle for den videre succes, men det virker ikke længere til at holdet er sat på forhånd, og at vi samtidig må rose de nye folk i ledelsen for at have hentet nogle ukendte, men dygtige og sultne spillere til klubben.

Og selvom det generelle spillemæssige udtryk til tider er lidt rodet og usammenhængende, så må vi også bare rose trænere og spillere for at skaffe os de point, vi behøver. Der skal hele tiden bygges på, og vi må ikke hvile på laurbærrene, men jeg synes fremtidsperspektiverne ser lyse og spændende ud. Så må vi se, hvordan holdet ser ud efter transfervinduet til vinter og ikke mindst til sommer når, og hvis det hedder Superligabold igen.

Forza de Røde!

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste