Klumme: En nummer syv med chili og dressing og ananas

Det er noget bøvlværk at være statsminister.

Der er så meget bøvl at bøvle med, døj at døje med, konstant og hele tiden og hvad er takken? Brok og jammerhyl og dårlige meningsmålinger, bare fordi man tillader sig at tage lidt ansvar og løser nogle substantielle udfordringer på allerambitiøsteste vis.

Det er ikke til at holde ud. Så trænger man altså ind i mellem til en puster og nogle hjemlige rammer.

Det ville alle gøre.

Og når Mette Frederiksen har en øvdag og trænger til en puster, som nu i dag, så tager vi to, bare os to, hjem til Grønlands Torv, smutter et smut på Bella Italia og får os en nummer syv med chili. Det er den med hakket oksekød.

Den ved man, hvor man har.

- Folk har slet ikke fattet, at de selv ønsker en SVM-regering. Vælgerne forstår ikke valgets klare tale, siger jeg til Mette.

Hun er enig. Det er simpelthen også for langt ude.

Så nu kigger vi altså på den der NATO-jobansøgning, mens vi venter på de to nummer syv. For hvis de her mange meningsmålinger er takken for at afskaffe den uansvarlige Store Bededag og tage den ene modige, ansvarlige, upopulære beslutning efter den anden, så kan det jo være, man så småt skulle finde noget andet at rive i.

- Skriv noget med at du er historisk ansvarlig og historisk ambitiøs.

Selvfølgelig er hun ikke ved at søge som sådan, der er faktisk heller ikke noget stillingsopslag endnu, men vi opdaterer lige cv’et inde i NATO’s jobportal, skriver lidt om motivation og personlige egenskaber og sådan noget, i fald de skulle kigge.

Man ved aldrig.

- Og at du er sat i verden for at træffe upopulære beslutninger.

Mette summer lidt med sig selv.

Grønlands Torv er vores begges barndommens gade. Mette er måske nok fra et parcelhuskvarter et smut derfra og jeg er fra Gistrup, hvis man absolut skal være pernitten, men vi er begge kommet hos Thulebageren. Vi har begge været på biblioteket, flere gange endda.

Vi har begge købt svensk pølseret og færdigsmurte tunsandwiches i Nanok.

Kvarteret her har formet os. Det har rustet os til modgang og prøvelser og til at stå ved vores overbevisning og for de rette løsninger for Danmark og verden og en bedre fremtid, og nu kommer vores pizzaer, og vi har faktisk fået cremefraichedressing og ananas på begge to. Og vi er helt afklarede med, at det er en upopulær beslutning mange steder i Italien, og at mange dernede nok vil sige, at cremefraichedressing og ananas slet ikke hører hjemme på en rigtig pizza.

Men vi vakler ikke.

Vi tager modige, upopulære beslutninger hele tiden, hvor som helst, når som helst og om hvad som helst. Det er det, vi er sat i verden for.

Vi ryster ikke på hånden.

Vi står fast.