Julie trives på 12 kvm.

AALBORG: Aalborg er en alsidig by, hvor man kan bo på mange forskellige måder. I en reportageserie besøger aalborg:nu forskellige typer boliger i byen, hvor vi får lov til at komme indenfor og blive klogere på, hvordan andre mennesker lige rundt omkring os lever. Denne gang er vi taget på kollegie for at se, hvordan man bor dør om dør på en SU.

På Hasserisgade 8 i Aalborg støder man på en stor traditionel rødstensbygning med klassiske hvide vinduer, der er omgivet af bøgetræer og bøgehække, der lige nu står med ganske få brune blade. Er man ikke klar over, hvad den huser, så ligner det umiddelbart en skole, et plejecenter eller en anden form for offentligt byggeri. Men det er faktisk en afdeling af en helt særlig form for kollegier, 4. Maj Kollegiet. Det er en selvejende institution, som er oprettet af Frihedsfonden til minde om Danmarks Frihedskamp 1940-45, og det drives uden offentlige tilskud.

Vi bliver budt indenfor af Julie Viig på 22 år, der har boet på 4. Maj Kollegiet i næsten tre år. Hun er oprindeligt fra den lille Vesterhavsø Fanø og rejste til Aalborg for at læse civilingeniør - arkitektur og design på Aalborg Universitet.

Fællesspisning og Dannebrog

Vi starter rundturen i spisesalen, som leder tankerne mod en højskole. I rummet er der langborde med stole, et klaver og et stort Dannebrog. 4. Maj Kollegiets afdeling i Aalborg er ifølge Julie Viig den eneste, hvor der er fællesspisning på det niveau, og det har fået nogle af de andre afdelinger til at kalde dem en efterskole for voksne.

- Vi spiser aftensmad sammen hver aften i hverdagene klokken 17.30, og der samles vi her i spisesalen, fortæller hun.

Det er Peter Schnefeld, der siden 1. august har stået for at få mad på bordet til de mange sultne studerende:

- Jeg kører med en meget blandet menu, hvor jeg forsøger at variere rigtig meget. Der skal både være noget, der minder om mors gryder, og så skal der være noget, der er mere nyt.

Udover aftensmaden kan kollegiets beboere også stå op til morgenmad, ligesom der stilles mad frem, som de kan lave madpakker af. Det er en del, som de fleste sætter pris på, for maden er med i den beskedne husleje på på 2750 kroner om måneden, og det luner godt i SU-budgettet, fortæller Julie Viig.

Vi fortsætter videre til Pejsestuen, som er et hyggeligt indrettet lokale med et stort langbord i midten. Spredte bøger og brætspil ligger sporadisk rundt omkring og vidner om, at rummet er stedet for socialt samvær. På en hylde står en masse pokaler i forskellige nuancer og størrelser. De er vundet ved de interne sportsturneringer, der afholdes imellem landets 4. Maj Kollegier. Det er en gammel tradition, for nogle pokaler har indgraveringer, der går 30 år tilbage. Pejsestuen bruges også som lektiecafe. Der skal bare bookes tid, så kan man bruge lokalet til det, man har lyst til.

Værelsesgangene emmer af ungdom

Næste stop på turen i kollegiet i Hasserisgade er værelsesgangen i stuetagen. Der er tre i alt, én på hver etage, og de to nederste huser de største værelser på omkring 12 kvadratmeter. Det er her Julie Viig bor, og hun starter med at vise toiletterne og badene frem. Det ligner noget fra en ældre svømmehal, og badrummene er små. I hver af dem er der en lille træbænk, hvorpå man kan ligge sit tøj og håndklæde, mens man er under bruseren.

På selve gangen er der en dør til hvert værelse, og på væggene ved hvert hænger billeder og andet dekorativt. Som eksempel kan et flag lavet af post it’s og en oppustelig banan nævnes. Lidt nede støder vi på det lille fælleskøkken, som de 18 beboere i stueetagen deles om. Det er indrettet som et almindeligt lejlighedskøkken, og det gør det svært at forestille sig, hvordan så mange kan deles om det, men Julie Viig er optimistisk:

- Det er ikke så galt. Vi er gode til at lave noget mad sammen her i weekenderne, hvor der ikke er mad i spisesalen. Folk er også gode til at lade hinandens madvarer være. Man kan måske snuppe en smule mælk til kaffen, men ellers har jeg ikke rigtig oplevet noget negativt, og så skiftes vi til at gøre rent herude.

Modstandsmænd over dørene

I enden af gangen finder vi Julie Viigs værelse. Når man åbner døren, er det første, man får øje på, et gammelt billede af en mand, der hænger over døren. Det er modstandsmanden, Valdemar Vangsted, som værelset er skænket til. Faktisk har de fleste værelser sin egen modstandsmand.

- Vi plejer at gå ud og ligge blomster på deres grave hvert år den 4. maj. Det er ikke alle værelser, der har en grav at gå til. Men min ligger lige herude ved siden af. Så det gør jeg, fortæller hun.

Man træder derefter man ind i rummet, hvor garderobe, seng og skrivebord står tæt sammen. Trods de få kvadratmeter er dog stadig lidt gulvplads, og det store vindue i rummet afslører en idyllisk udsigt til haven og Katedralskolen på den anden side af vejen. Julie er da også tilfreds med sit værelse, selvom hun ikke opholder sig så meget herinde.

- Man er ikke så meget på sit værelse. Det meste af tiden hygger man med de andre og spiller spil og sådan. Det er vigtigt at være social. Man kan selvfølgelig godt være alene på sit værelse, hvis man vil, men tit er der nogen, der lige banker på og spørger: "Hey skal du ikke være med til det her...", siger Julie Viig.

Netop det sociale er både det, som hun peger på som den største fordel og som den største ulempe ved at bo på kollegie. For det er dejligt med alle de mennesker, man lærer at kende. Omvendt kan det til tider være lidt hårdt at bo så tæt, når man har brug for at være lidt alene.

Fest og eksamen

Alle de ting, der lige nu er på hendes værelse på 12 kvadratmeter, har tidligere været proppet ind på et af de mindre værelser på kollegiets anden sal. Der starter alle med at bo, inden de kan flytte ned på et af de gode værelser. Vi tager derfor turen op ad trappen for at se et af de små værelser.

Og ja de er små! Og så er der ovenikøbet skråvægge. Det værelse, vi får lov at besøge, er da også indrettet efter at spare plads. Der står en enkeltmandsseng, meget af væggen er udnyttet skal opbevaringsplads, og på radiatoren hænger der et tøjstativ, der er specieldesignet til den plads. Værelset tilhører Ellen Torp, der læser geografi, og hun er positivt stemt over for de få kvadratmeter, for dørene står for det meste åbne på gangen, så det føles ikke så trangt.

Det sidste, vi når til, er festsalen, der består af fine store rum, hvor der både er installeret en bar, et køleskab, borde og stole og ikke mindst et beer-pong-bord (ølspil red.). For at bruge festsalen, så skal man skrive sig på bookingsedlen, og så kan man både holde interne fester, eller invitere vennerne fra studiet.

- Det er forskelligt, hvor mange fester der bliver holdt herude. I sommerferien er der flere, men i junimåned er der ingenting, for der er eksamensperiode. Det er der også i januar. Så der er helt stille. Ellers kan man jo altid gå op og banke på og spørge, om dem der holder festen vil skrue lidt ned. Det er ikke noget problem, afslutter Julie Viig.