Billede beskrivelse

Jul i Zoo åbner på fredag med fest og en farlig nyhed

22. november 2023 kl. 13.00
Opdateret kl. 15.04

Nu er det endelig ved at være tid til at tage hul en af aalborgensernes mest elskede juletraditioner, når Jul i Zoo åbner nu på fredag d. 24. november. 

Traditionen tro er hele den gamle have klædt i julelys og stemningsfulde dekorationer, der skinner og glimter, når vintermørket falder på. Du finder også i år flere hyggelige torve og juleboder med lokale delikatesser og kreative julegaver.

Der bliver imidlertid også noget nyt at komme efter. Og meget stort! Hvert år er der nye tilføjelser og temaer i den spektakulære juledekoration - og i år er ingen undtagelse.  

Billede beskrivelse

En næsten 5 meter høj og 7 meter lang T-rex dinosaur og dens unge i strålende rødt lys tårner op i haven som kronen på værket i dette års Jul i Zoo.

Dinosaurerne lyser op mod det store kastanjetræ, som er en lysinstallation, hvor du kan gå rundt under kronen og lade dig opsluge af julemagien.

Ildshows og juletræstænding

Foruden den farlige nyhed, kan du selvfølgelig også møde verdens rareste julemand, der i år kan opleves i et helt nyt univers - Lykkeskoven. Her får du mulighed for at opleve nogle af havens dyr på en helt ny måde.

Du kan også glæde dig til at opleve et spektakulært ildshow, høre smuk korsang og se underholdende børneshows på flere dage i løbet af julens program.

Åbningsdage Jul i Zoo 2023:

  • 24.-26. november
  • 1.-3. december
  • 8.-10. december
  • 14.-27. december (24. december undtaget)

Alle dage kl. 15.00-20.00

Jul i Zoo åbner nu på fredag kl. 15, og samme dag tænder borgmester, Lasse Frimand Jensen med god assistance fra Julemanden, det store juletræ kl. 17. Bagefter er der fællessang ved juletræet.

Tag familien under armen og lad julehyggen begynde for alvor!

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste