Billede beskrivelse

Jamie Cullum vender tilbage til Aalborg

Skal være med til at fejre Musikkens Hus’ fem års fødselsdag

24. oktober 2018 kl. 08.47
Opdateret kl. 14.01

AALBORG: Han har solgt flere end 10 mio. albums, fået en Grammy og et hav af andre priser. Og nu vender et af jazzpoppens største navne tilbage til Musikkens Hus.

Der er tale om den engelske jazz-sanger Jamie Cullum, som kommer til byen 29. marts i anledning af koncertstedets fem års fødselsdag.

Jamie Cullum var en del af åbningsprogrammet i Musikkens Hus i 2014, hvor jazzikonet blæste publikum bagover med et energisk show, som var her, der og alle vegne.

- Det var en af de koncerter, som mange stadig husker. Han tog hele koncertsalen i brug i hans show, og han fik på den måde musikken til at række langt ud over scenekanten. Vi glæder os til at gentage succesen, lyder det fra direktør for Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen.

Billetsalget til koncerten begynder 26. oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste