Billede beskrivelse

Internationalt cirkus kommer til Aalborg med et storslået, akrobatisk show

Glæd dig til akrobatik, fest og farver når nyt internationalt cirkus og cabaret show indtager Aalborg

16. august 2023 kl. 14.58

AALBORG: Twilight-fanfiktion, ethjulede narkohandlere og dødsforagtende bedrifter er blot nogle af de ting, du kan opleve om lidt i Aalborg. De seneste år har Skråen kunnet præsentere Majestique, en international cirkus og cabaret show.

Sidste sommer blev der solgt 2500 billetter til forestillingen, som bød på fest og nervepirrende akrobatik i spejlteltet Paradiso på Teglgårds Plads ved Nordkraft.

Majestique er imidlertid ude at prøve kræfter under andre himmelstrøg i år, men bare rolig; en rygende varm nyhed er klar til at tage Aalborg med storm til september.

Sophie's Surprise består af en gruppe unge, talentfulde akrobater og artister, hvoriblandt nogle kommer fra Cirque du Soleil og Britain's Got Talent.

Verdenspremiere i weekenden

"Sophie's Surprise" er et international cirkus og cabaret show, som indtager Skråen fra 3. til 7. september. Showet har premiere ved Fringe Festivalen i Edinburgh fredag 11. august, og efter Storbritannien sætter de kurs mod Aalborg. 

Sophie's Surprise lover det skøreste og vildeste surprise party, du nogensinde kommer til. Glæd dig til at opleve verdenskendte, energiske unge kunstnere fra blandt andet Cirque du Soleil, Britain's Got Talent og Majestique.

Akrobater på plakaten

Rollelisten på Sophie's Surprise inkluderer blandt andre luftartisten Katharine Arnold, hånd-til-hånd og rulleskøjteakrobaterne Nathan Redwood Price og Isis Clegg-Vinell, luftartisten Cornelius Atkinson, cykelakrobaten og komikeren Sam Goodburn, akrobaten Nella Niva og, selvfølgelig - Sophie, som fylder 29.

Sophie's Surprise består af en gruppe unge, talentfulde akrobater og artister, hvoriblandt nogle kommer fra Cirque du Soleil og Britain's Got Talent.

Så tag fat i en vovehals, en badutspringer eller bare en, der elsker fest og farver, og hiv dem med i Spejlteltet Paradiso til en overraskende og underholdende aften. 

Showet Majestique er tilbage i Aalborg igen i 2024.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste