Billede beskrivelse

I morgen siger vi farvel til det her PCR-teststed

Samtidig får de to resterende teststeder i kommunen nye åbningstider

12. marts 2022 kl. 16.46
Opdateret 14. marts 2022 kl. 10.41

AALBORG: Antallet af smittede med covid-19 fortsætter med at falde, og dermed også behovet for test. For nylig lukkede de sidste centre med hurtigtest, og du er det snart farvel til et af de tre PCR-teststeder her i kommunen.

I morgen, søndag, er nemlig sidste åbningsdag i Nørresundby Idrætscenter på Lerumbakken.

Det samme gælder i øvrigt for en række af Region Nordjyllands 22 teststeder, hvor i alt ni har sidste åbningsdag 13. marts. Det skal ifølge Jacob Bertramsen, kontorchef i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland, ses som positivt nyt.

- Vi ser en dalende smitte i samfundet i øjeblikket, og det vurderes, at den positive udvikling fortsætter grundet stigende immunitet og sæsoneffekt. Som følge deraf neddrosler vi testkapaciteten, da vi ikke oplever samme behov som tidligere, siger han.

Her i Aalborg Kommune fortsætter to PCR-teststeder - dog med ændrede åbningstider fra mandag. Vejgaard Bymidte har fremover åbent alle dage fra 9-16, mens teststedet ved Sygehus Syd ændrer åbningstid til 7.15-18 alle ugens dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste