I morgen begynder stort vejarbejde i Skalborg
Central vej bliver spærret i flere måneder
AALBORG: Endnu et vejarbejde er på vej i Aalborg, og denne gang er det i Skalborg, du skal være forberedt på kø og omkørsel på grund af vejarbejde på Nibevej.
Det fortæller Aalborg Kommune i et opslag på Facebook, der fortsætter:
Letvadvej i Skalborg lukkes midlertidigt ved Nibevej fra mandag 21. marts klokken 9.00 til 1. juni 2022, da Aalborg Forsyning skal udskifte de udtjente kloakledninger.
Vi henviser til at benytte Digtervejen ved omkørsel.
Imens arbejdet står på, opretholder vi trafikken på Nibevej i én retning, hvor Nibevej bliver ensrettet fra Hobrovej til City Syd, slutter beskeden fra kommunen.