Billede beskrivelse

Nu sker det: Her lukker central vej i Aalborg i flere dage

06. november 2024 kl. 17.03
Opdateret 14. november 2024 kl. 21.54

Hvis du på daglig eller ugentlig basis kører på Gugvej i det sydøstlige Aalborg, skal du være opmærksom i de kommende dage. 

Vejen lukkes nemlig helt for trafik fra denne fredag 15. november kl. 16 til og med på mandag 18. november kl. 6. 

Afspærringen sker under motorvejsovergangen, tæt på det nu flyttede Bugges Bil- og Trailerudlejning

Det har Vejdirektoratet oplyst tidligere i en pressemeddelelse - og fremgår også af skiltning på stedet. 

Derfor skal man som bilist søge alternative veje ind og ud af Gug i perioden. 

Billede beskrivelse

Projektleder ved Vejdirektoratet, Mette Aakær Møller, oplyser til Ligeher.nu Aalborg, at det er støjskærme, der skal etableres på strækningen - i tillæg til de allerede opsatte skærme på samme strækning på motorvejen. 

- Vi skal lave arbejde på broen, og hvis der var åbnet for trafik under broen, ville vi ikke kunne se de bilister, der kører under broen. Og vi vil ikke risikere at tabe noget ned i hovedet på dem. Det er rent sikkerhedsmæssigt, at vi afspærrer hele vejen, mens arbejdet foregår, siger hun. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste