Her kan du fejre St. Patricks Day i Aalborg i morgen
Hvert år markeres den 17. marts over hele verden, når den irske nationaldag St. Patrick’s Day fejres i byerne, og grønklædte mennesker fra alle kulturer samles om den irske tradition.
Her i byen kan du også hoppe i dit grønne pus og fejre den irske nationaldag. Herunder er et bud på steder, du kan feste og fejre St. Patrick’s Day.
The Irish House
Festlighederne finder sted lørdag den 16. marts, og The Irish House slår dørene op kl. 11.
Adresse: Østerågade 25, 9000 Aalborg
Cafe Frederiksberg
St. Patrick's Day bliver også fejret på Cafe Frederiksberg lørdag den 16. marts fra kl. 19.
Der er tilbud på øl, og hvis du tør gribe mikrofonen til en omgang karaoke, er der præmier på spil fra Cafe Frederiksbergs ølleverandør.
Adresse: Hadsundvej 1B, 9000 Aalborg
Old Irish Pub Aalborg
Kl. 12 lørdag den 16. marts, slår Old Irish Pub Aalborg dørene op til St. Patrick's Day.
En aften med autentisk irsk atmosfære fyldt med musik, konkurrencer og tilbud. Kristian Fjellstad spiller livemusik fra kl. 20 til 00.
Adresse: Jomfru Ane Gade 17-21, 9000 Aalborg
Kender du andre steder, som fejrer St. Patrick’s Day er du mere end velkommen til at dele det med os.