Billede beskrivelse

Her er stort lejlighedsbyggeri på trapperne og endnu mere er på vej

Nu overvejer man at sætte gang i tredje etape af omdannelsen af grund

13. september 2022 kl. 09.04

NØRRESUNDBY: Selvom krigen i Ukraine og flere andre faktorer har ramt erhvervs- og boligbyggeriet i Danmark, så holder det ikke udviklingen på Stigsborg Grunden tilbage.

Nu er en lokalplan for 140 nye lejligheder på vej ud i offentlig høring efter, at by og landskabsudvalget har nikket til forslaget.

- Det bliver nærmeste nabo til Børne- og Ungeuniverset. Og man kan godt få lidt associationer til lidt skolebyggeri som Vesterkæret Skole, når man kigger på, hvordan det er konstrueret. Der er tråde til det, og det faldt i god jord i udvalget. Vi ser frem til lokalplanen, der kan bidrage positivt, siger Jan Nymark Thaysen.

Lejlighederne spænder fra 60 til 120 kvadratmeter, og bygningen blive i 3-5 etager. I det aktuelle projekt planlægges ca. 1.500 kvadratmeter erhvervslejemål i stueplan, og i alt må der etableres 13.400 etagemeter.

Generelt går udviklingen af Stigsborg Grunden, der ventes at vare 20 år, planmæssigt. I alt ventes det, at der bliver bygget 4.000 boliger på grunden eller samlet set 400.000 etagemeter til i alt 7.500 indbyggere. 

Man er i fuld sving med etape 1, der er et område mellem Stigsborg Brygge, fjordkysten og Engvej/Stigsborgvej. Etape 2 er den vestligste del, hvor Hedegaard Agro ligger, og etape 3 er den østligste del, hvor fodboldklubben NBs træningsbaner tidligere lå. Nu overvejer man om man skal tage hul på planlægningen af etape tre.

- Det gør vi rent planlægningsmæssigt for bl.a. belært af erfaring, så ved vi, at det tager noget tid, før vi har det hele på plads. Derfor er vi begyndt at gøre os nogle tanke om, hvordan vi skal håndtere etape tre, siger rådmanden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste