Billede beskrivelse

Her er Aalborgs nye juleudsmykning

Byens borgere har bestemt hvilke guirlander, der skal ramme julen i gågaderne ind

13. oktober 2018 kl. 17.00

AALBORG: Længes du efter varme drikke, duften af gran, tusinder af lys og et lille drys sne, så kan du allerede nu få et julefix i Bispensgade. Ud for Neye hænger der nemlig en enlig juleguirlande og venter på bedre tider.

Men snart får den selskab af mange flere af samme slags, for den ene guirlande er en smagsprøve på, hvordan julepynten i byens gågader kommer til at se ud i år.

- Man kan sige, at det er den absolut sidste test, inden det for alvor går løs, siger direktør for Aalborg City Flemming Thingbak.

Billede beskrivelse

Cityforeningen har i år investeret i ny udsmykning af byens rum og bad derfor i august på Facebook byens borgere om at stemme om, hvilken form for pynt, det skulle være.

To forskellige varianter af guirlander blev sat op hvor Bispensgade og Gravensgade mødes, og tusinder af aalborgensere afgav deres stemme. Valget faldt altså på guirlanden med fire buer og et enligt hjerte.

De kommende uger får den enlige ranke følgeskab af mange flere. Julepynten med i alt ca. 200.000 lys skal nemlig være klar til at blive tændt fredag 16. november kl. 16.30. Det er samme dag, julemarkedet også åbner.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste