Billede beskrivelse

Nyt showroom: Her finder du bæredygtige møbler og interiør

Du kan købe upcyclede ting til din bolig fra bla. Ikea

07. juni 2021 kl. 18.18
Opdateret kl. 20.01

AALBORG: Er du på udkig efter et plankebord lavet af genbrugsmaterialer? Eller måske spisebordsstole lavet af genanvendt plast? Så bør du nok smutte forbi det nye, bæredygtige showroom, der netop er åbnet hos Råt & Godt på Hjulmagervej.

Billede beskrivelse

Den rustikke hal er i fuld gang med at blive forvandlet og bygget op som et hus med møbler, interiør og ting til boligindretning i de forskellige rum, huset består af. Alt sammen som inspiration til dig, der gerne vil bringe upcycling boligindretning ind i stuen og køkkenet.

- Gæsterne kan se frem til en oplevelse ud over det ordinære. Vi har nogle helt unikke rammer, et rum fuld af storytelling og et samlingssted, hvor både private og virksomheder kan bidrage med møbler og interiør, siger Christian Helweg, der står bag Råt & Godt.

Billede beskrivelse

- Udstillingen vil hele tiden udvikle sig, du kan allerede nu se flere aktører, der har indrettet sig, og flere er på vej. Derudover vil der løbende være kunstnere, der udstiller i rammerne.

Borde, stole, lamper og andet, du finder til boligindretningen, er upcycling, og ved hjælpe af QR-koder får du info om, hvor du kan købe det osv. Indtil videre blandt andet fra Ikea og Mogens Daarbak, ligesom du også finder de populære møbler fra Råt & Godt.

- I det nye showroom er der udelukkende produkter, der er produceret ansvarligt, og som understøtter de 17 verdensmål, siger Christian Helweg.

Billede beskrivelse

- Vi laver et kæmpestort rum, hvor vi kombinerer læring, inspiration, oplevelse og forretning i et bæredygtigt showroom, som også kan benyttes som eventsted, kursussted og til øvrige arrangementer.

Du finder det nye showroom hos Råt & Godt på Hjulmagervej 58 - du kan læse mere her

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste