Billede beskrivelse

Har du set det? Nu ta'r julemarkedet form

Juleboder og hytter er i gang med at bringe Gammeltorv i julestemning

24. oktober 2019 kl. 11.34

AALBORG: Måske har du allerede set det - hvordan Gammeltorv er ved at skifte udseende? Her knap tre uger før torvet for alvor emmer af julestemning, er hytter og boder ved at blive sat op, så de er klar, når julemarkedet byder velkommen.

Alle 25 julehytter er for længst lejet ud - flere af dem til stadeholdere, der ikke har været med tidligere. Blandt dem slagter Claus Jensen fra Slagteren & Kokken i Gistrup og Aalborg Zoo.

Billede beskrivelse

Når lysene bliver tændt, og markedet åbner, er der også nyheder til den søde tand, du kan blandt andet lade dig friste af fudge og bubble waffles.

Og bare rolig - som vi tidligere har fortalt her på aalborg:nu, så er det ikke nyheder det hele. Du kan stadig møde julemanden og se hans hytte, pariserhjul og karrusel er naturligvis på plads, og som sædvanlig kører juletoget rundt i byen.

Julemarkedet er åbent fra 15. november til 23. december - og julemanden ankommer lørdag 16. november.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste