Har du set den? Video om Skyggebørn går viralt
Lukas Graham lægger musik til børns barske fortællinger i teaser for portræt af Aalborg-projekt
AALBORG: Flere end 100.000 har de seneste dage set en video med børn fra sorggruppen Skyggebørn på Facebook.
Videoen, som har musik af Lukas Graham, er en teaser for DR2-dokumentarserien Børnene fra Sorggruppen, om netop Skyggebørn.
Serien er i fire afsnit og har premiere på mandag 25. marts. Den handler om en gruppe børn, der alle har oplevet alvorlig sygdom og dødsfald i deres nærmeste familie og deres stærke fællesskab med Danmarks mest erfarne sorgterapeut Jes Dige.
Det er B-Film TV og Filmproduktion med Klaus Birch Nielsen i spidsen, der har lavet dokumentaren til DR2. Filmholdet fulgte en af Skyggebørns 14 sorggrupper i 20 dage i efteråret, og det er de mange timers optagelser, der nu er kommet serien ud af.
Videon er på få dage delt af flere tusinde og er vist flere end 110.000 gange.