Billede beskrivelse

Her kan du gå på loppejagt i weekenden

16. maj 2025 kl. 06.02

Sol i sigte og loppeguld i luften.

Når vejret viser sig fra sin bedste side, er der næsten ikke noget hyggeligere end at gå på jagt efter gode fund.

Derfor har vi fundet tre steder, hvor du kan finde genbrugsguld i weekenden.

Fødselsdagsfest hos Kirppu

Lørdag står den på fødselsdag og loppeguld hos Kirppu, der fejrer fem år med manér.

Du kan se frem til gratis forfriskninger, børneunderholdning og som altid masser af lækre fund.

Maskotten Loppen Louie kigger også forbi med balloner og slikkepinde – og der er tilbud på standleje, hvis du selv vil være med.

Hvor og hvornår

Tidspunkt: Lørdag den 17. maj klokken 10-17

Adresse: Stenbukken 10, 9200 Aalborg SV

Loppemarked på Visse Ladegaard

Lørdag inviterer Visse Borgerforening til loppemarked på Visse Ladegaard – både inde og ude.

Her er der gode chancer for at finde nye favoritter blandt gammelt genbrugsguld.

Har du selv noget, du vil af med, kan du også booke en stand.

Hvor og hvornår

Tidspunkt: Lørdag den 17. maj klokken 10-15

Adresse: Vissevej 116, 9210 Aalborg SØ

Ikea holder loppemarked

Også IKEA hopper med på loppebølgen denne weekend. Det sker søndag på parkeringspladsen foran varehuset.

Her kan nordjyderne finde genbrugsguld til hjemmet og nyde en kanelsnegl i det gode vejr.

Er du Ikea Family-medlem, er det muligt at købe en stand ud fra først-til-mølle princippet.

Hvor og hvornår

Tidspunkt: Søndag den 18. maj klokken 10-15

Adresse: Krebsen 40, 9200 Aalborg

Byens længste loppemarked

Søndag bliver Nørre Tranders Vej i Vejgaard omdannet til en sand loppegade, når områdets beboere rykker boder ud foran husene.

Også Johannes Ewalds Vej er med – så du kan godt glæde dig til masser af stande og gode fund.

Arrangørerne kalder det selv byens længste loppemarked.

Hvor og hvornår

Tidspunkt: Søndag den 18. maj klokken 10-15

Adresse: Nørre Tranders Vej, 9000 Aalborg

God loppejagt!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste