Billede beskrivelse

Gys og grin: Her finder du halloween for hele familien

28. oktober 2025 kl. 06.00

AALBORG: Allehelgensaften, også kaldet halloween, er lige om hjørnet, og det bliver fejret flere steder i Aalborg og omegn.

Derfor har vi samlet en liste over steder, hvor du og din familie kan få en sjov halloween-oplevelse samt et godt gys.

Pisst... fejring starter allerede torsdag...

Halloween på biblioteket i Svenstrup

I Svenstrup tager biblioteket allerede hul på halloween torsdag med Skrallebang-koncert for børn i alderen 2-6 år.

Her skal du høre sange om trolde, som kan trylle folk om til hvad som helst, og så skal du gætte noget uhyggeligt, som bor i en spand.

Tag dit mest uhyggelige udklædning på og en voksen i hånden, og kom til en uhyggelig halloween-eftermiddag.

Hvor og hvornår

Dato: Torsdag den 30. oktober klokken 16-16.45

Adresse: Godthåbsvej 14D, 9230 Svenstrup

Éntre: Gratis

Kilde: Aalborg Bibliotekerne

Borgen i Gistrup inviterer indenfor

Peter Hvid, også kendt som Greven af Gistrup, inviterer traditionen tro indenfor til årets halloween-fortælling på hans hjemmelavede borg.

I år er det 17 skuespillere, der fører dig og din familie gennem borgen med en uhyggelig fortælling, der inkluderer både zombier og en gal troldmand.

I bliver lukket ind i hold, så klæd jer varmt på – der kan godt blive lang kø.

Se også
Greven af Gistrup inviterer til halloween på borgen

Hvor og hvornår

Dato: Fredag den 31. oktober klokken 18-20

Adresse: Hadsundvej 390, 9260 Gistrup

Entré: Gratis

Halloween i Aalborg Storcenter

I Aalborg Storcenter forvandles Nytorv til et skræmmende hyggeligt område med sjove halloween-aktiviteter.

Hele fredagen kan børn i alle aldre slippe kreativiteten løs og designe deres helt eget græskar-mesterværk og deltage i lodtrækningen om en farv-selv halloween-plakat.

Fra klokken 14-17 kan børn pynte deres egen mulepose, og samtidig kan du få lavet skræmmende ansigtsmaling.

Hvor og hvornår

Dato: Fredag den 31. oktober

Adresse: Hobrovej 452, 9200 Aalborg

Entré: Gratis

Kilde: Aalborg Storcenter

Halloween i Friis

Fredag den 31. oktober inviterer Friss Shoppingcenter til Open by Night med gys, grin og hyggelige halloween-aktiviteter for hele familien.

Fra klokken 10 til 20 kan børn være kreative ved tegnestation og DIY-værksted, mens de modige kan tage på spøgelsesjagt i centret og deltage i lodtrækningen om gavekort.

Hvor og hvornår

Dato: Fredag den 31. oktober klokken 10-20

Adresse: Nytorv 27, 9000 Aalborg

Kilde: Friis

Halloween i Ikea

Søndag bliver Ikea rammen for et nervepirrende spøgelseshus, når Dystopia Entertainment slippes løs.

Her kan du opleve en levende horror-labyrint med skuespillere, lys, lyd og kulisser.

Eventet foregår i vareudleveringen, og deltagere sendes afsted i grupper af maks. fire personer med to minutters mellemrum.

Hvor og hvornår

Dato: Søndag den 2. november

  • Klokken 14-16 for børn mellem 10-13 år
  • Klokken 16.30-18 for børn fra 14 år og opefter

Adresse: Krebsen 40, 9200 Aalborg

Entré: Gratis

Kilde: Ikea

Uhyggelig aften på Lindholm Høje

Lørdag vækkes fortiden til live, når de døde vikinger genopstår på gravpladsen ved Lindholm Høje.

Her kan du møde manden med sværdet, vikingen i skibssætningen og vølven, der vogter indgangen til højen, som fortæller om liv, død og tro for over tusind år siden.

Arrangementet er for hele familien.

Hvor og hvornår

Dato: Lørdag den 1. november klokken 18-20

Adresse: Vendilavej 11, 9400 Nørresundby

Entré: 60 kroner inklusiv 10 kroner i administrationsgebyr

Kilde: Nordjyske Museer

Rigtig god fornøjelse!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste