Grønt vand i hanerne
Kommunen er på jagt efter læk i fjernvarmenettet og tilsætter fra i dag grøn farve til systemet
AALBORG: Kommer der grønt vand ud af din vandhane en af de nærmeste dage, så bør du stoppe op.
Fra i dag går Aalborg Forsyning nemlig på jagt efter læk i fjernvarmesystemet.
Derfor tilsætter de et grønt farvestof til fjernevarmvandet for at kunne lokalisere utætheder på fjernvarmeanlæg og brud på fjernvarmenettet.
Hvis du får grønt vand, er det derfor tegn på et defekt varmeanlæg, og at der kommer fjernvarmevand over i drikkevandet.
Bor man i ejerbolig, skal man kontakte en autoriseret VVS-installatør for at få anlægget repareret. Bor man til leje skal man kontakte sin vicevært.
Kommunen understreger, at den grønne farve skyldes et ufarligt varmestof. Men da fjernvarmevand ikke er beregnet til at drikke eller bade i, anbefaler kommunen at man hurtigst muligt får repareret varmeanlægget.