Grease, Retfærdighedens Ryttere eller Dødens Gab? Costa del Nordkraft er tilbage
Du kan snart se film gratis i Kedelhallen - her er hele programmet
AALBORG: Der er både klassikere og fed musik på programmet, når du igen kan blive en del af Costa del Nordkraft og se solnedgangsfilm på det store lærred i Kedelhallen.
Og det er en filmoplevelse ud over det sædvanlige, du får:
- Bare tæer i strandsand, lyden af bølgeskvulp, sus i palmerne, varme, læ og tørvejr, is til børnene og et køligt glas i hånden. Lyder det som den perfekte sommer? Så skal du besøge Kedelhallen i Nordkraft, som i fem uger omdannes til "Costa del Nordkraft", en indendørs sandstrand med strandmøbler og legetøj til børnene. På stranden indbyder Skråen, Azzurra, Biffen m.fl. til oplevelser og aktiviteter for hele familien om dagen og spændende events for unge og voksne om aftenen. Sådan lyder det fra Biffen Art Cinema, der er en del af arrangementerne.
Her har du hele programmet:
30. juni Retfærdighedens Ryttere
7. juli Delicatessen
14. juli Nomadland
21. juli Dødens Gab
28. juli Grease
Filmene begynder som nævnt 21.30, baren åbner en time tidligere. Det er hver torsdag fra 30. juni til 28. juli.