Graffiti-malere indtager Streetmekka

Unge fra streetart-scenen prøvede de nye lokaler

17. december 2017 kl. 23.06

AALBORG: Unge fra Aalborgs street-art-scene var i weekenden inviteret ud i det kommende GAME Streetmekka for at være med til at indvie og afprøve de kommende lokaler - allerede inden GAME Streetmekka åbner.

De unge skal male otte personlige værker, som viser deres fortolkning af, hvad GAME Streetmekka Aalborg skal være for et sted. De seks værker vil pryde bl.a. Streetartværkstedet ved husets åbning og skal være med til at give et billede af, hvad rummet til danne ramme for i fremtiden.

- Vi er glade for den store interesse for huset allerede. Det bliver et hus hvor hele Aalborg hjælper til med at sætte præg - både i forhold til denne Streetart workshop - men også i forbindelse med vores byggeworkshop 18.-21. januar, hvor vi invitere kommende brugere af huset, skoleklasser og familier indenfor til fire fede dages byggeworkshop! Her bygger vi lamper og borde, vi indretter omklædningsrum og for de mindste vil der være mulighed for at lave perleplader som senere vil komme til at pynte i huset, fortæller Anja Barbré Ladefoged Lyngsø, daglig leder af GAME Streetmekka Aalborg.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde hele Aalborg velkommen, tilføjer hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste