Glædelig Jul Aalborg

Festlige Piddle Club gjorde byen juleklar med blinkende cykler

22. december 2017 kl. 20.15

AALBORG: Piddle Bicycle Club gjorde fredag aften deres til at gøre Aalborg juleklar. Ligesom sidste år havde klubben kaldt til julecruise gennem Aalborg på julepyntede cykler.

Der var afgang fra Gåsepigen. Og derfra gik det gennem byens gader til havnen og videre til Ulla Terkelsen, hvor der ventede en af juletidens klassiske serveringer - æbleskiver.

- Det er selvfølgelig mest for sjov, men vi ville meget gerne have haft de andre etablerede cykelklubber i byen med, så vi kunne gøre aftenen til en manifestation for cykelsagen. Der er også derfor vi har allieret os med cyklistforbundet, siger formand for piddle-klubben Peder Vilman.

Og cyklistforbundet var da også repræsenteret. Formand Mike White var mødt op i rød jakke og med julelys på cyklen.

Peder Vilman kunne i øvrigt afsløre, at piddle-klubben har taget initiativ til en helt ny forening, der allerede har holdt stiftende generalforsamling. Den har fået navnet Aalborg Custom Cruisers, som vil arbejde for, at der kan laves et åbent værksted for cyklister i Aalborg.

- Vi regner med, at vi kan får Aalborg Kommune med på ide og få et lokale stillet til rådighed, siger Peder Vilman, som også arbejder på at få etableret et piddle-klub samarbejde med cyklister i København med henblik på større events, bl. a. i forbindelse med Tall Ships Race.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste