Billede beskrivelse

Glæd dig: Nu kommer Jimmy Carr til Aalborg

Komikeren indtager AKKC med sit show Terribly Funny

01. juni 2022 kl. 15.54

AALBORG: Gik du glip af billetterne til Jimmy Carrs standup-show i Aalborg Kongres & Kultur Center i sommeren 2018, så får du om få dage chancen igen.

Den britiske komiker vender nemlig tilbage til Aalborg 10. juni med sit show Terribly Funny. Showet var oprindeligt planlagt til 1. oktober 2021, men det blev flyttet på grund af usikkerhed om covid19- situationen.

Jimmy Carr er kendt for sine one-liners, sit særprægede grin og sine spydige kommentarer til publikum.

Showet har fået titlen Terribly Funny, fordi det indeholder jokes om alverdens frygtelige ting. Kender man Jimmy Carrs jargon, er man ikke i tvivl om, at han kommer til at tage den lige til grænsen og ofte også over grænsen - der er nemlig intet emne, der er for farligt eller for grænseoverskridende for ham. Temaerne kredser om alt fra politik, sex og kønsforskelle til berømtheder, aktuelle begivenheder og meget mere.

Efter showet er der Late Night, der giver dig mulighed for at føre den gode stemning videre. Glæd dig til afterparty-stemning med cocktails, DJ, fest og farver.

Det er gratis at deltage til Late Night, og arrangementet er åbent for alle og kræver dermed ikke billet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste