Normalt kommer aalborgenserne her for den gode mad og hyggen, men inden længe er det også muligt at gøre en god handel på loppemarked. Arkivfoto: Lars Pauli
Glæd dig: Det er snart tid til lopper på Street Food
Nyt gratis tiltag løber forår og sommer
AALBORG: De fleste kommer hos Aalborg Street Food for at spise og hygge sig.
Men nu er det også muligt at gøre en god handel - enten som køber eller sælger.
Der er nemlig lagt op til loppemarked 7. april, 5. maj, 2. juni, 4. august og 8. september.
Det er Aalborg Street Food, der stiller pladsen til rådighed, og pladsen er cirka tre gange to meter.
Det er gratis at have en stand på Aalborg Street Food, og der er plads til 40 stande indenfor. Alle kan være med. Dog er loppemarkedet kun for private, og det er strengt forbudt at sælge kopivarer, understreger arrangørerne.