Gik over for rødt og blev kørt ned af bus
Fodgængeren slap dog uden større skrammer
NØRRESUNDBY: En 46-årig mandlig fodgænger overså tilsyneladende det røde lys i fodgængerfeltet, da han fredag eftermiddag trådte ud foran en bus i krydset mellem Vestergade og Kirkegade i Nørresundby.
- Manden bliver overfladisk ramt af bussen, men falder og slår hovedet ned i asfalten. Han blev bragt til kontrol på skadestuen, men er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade, fortæller vagtchef Karsten Højrup, Nordjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om uheldet kl. 15.21.
Udover knubs fra sammenstødet med bussen kan fodgængeren også se frem til en bøde for at gå over for rødt lys. Bussen slap fra uheldet uden skrammer og kunne forsætte sin færd i sydøstlig retning uden større forsinkelser i køreplanen.
Se også
Spøgelsesbilist og lav sigtbarhed gav travlhed hos politiet
Se også
Brændstofpriserne stiger: Det betyder det for den kollektive trafik i Nordjylland