Der er tilføjet endnu et ekstrashow med Specialklassen i AKKC 1. april, hvor de tre herrer igen indtager Europahallen. Foto: Bente Poder
Gik du glip af de første shows? Specialklassen vender tilbage til Aalborg
De tre elever går på scenen uden manus i april
AALBORG: Der var rift om billetterne, da Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) annoncerede, at den populære trio Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup fra Specialklassen vender tilbage.
Billetterne til det første ekstrashow blev udsolgt på under en måned, men nu er der tilføjet et ekstra ekstrashow til programmet 1. april, hvor de tre herrer går på scenen i Europahallen uden manus endnu en gang.
I over 12 år har trioen improviseret sig igennem tv-optrædener, musicals og radio ud fra stikord fra publikum i salen. Intet er aftalt på forhånd, og publikummer bestemmer selv, hvordan aftenens sketches, sange og scener skal udspille sig.
Billetsalget til ekstra ekstra-showet 1. april er allerede i gang.