Gigantisk loppemarked vender tilbage til Aalborg
Kort fortalt:
- Nordjyllands Store Loppe- og kræmmermarked, som vender tilbage til Gigantium.
- Det sker i weekenden d. 18. og 19. november.
Er du en ivrig loppejæger og elsker at gøre en god handel? Så vil du elske at udforske Nordjyllands Store Loppe- og kræmmermarked, som vender tilbage til Aalborg.
Det foregår i Gigantiums 3.000 m2 store hal på Willy Brandtsvej d. 18. og 19. november.
Her venter et sandt loppe-mekka med 225 spændende stande med kræmmere fra hele landet, som sælger alt fra flotte antikviteter og unikke loppefund til kvalitetsgenbrug og en bred vifte af kræmmervarer. Derudover vil der være et væld af fantastiske juleting at finde.
Det koster kun 40 kr. at komme ind - og børn under 12 år er gratis. Derudover er der gratis parkering lige udenfor. Så saml familien eller vennerne og gå på jagt efter legetøj, julegaver, designklassikere, modetøj og alverdens dimserier.
Har du brug for lidt inspiration til, hvad loppejagten skal gå efter, eller hvordan du kan bruge dine og familiens genbrugsskatte i indretningen, så deler Freja Aslak fra Loppen & Lærlingen her sine bedste råd.