Billede beskrivelse

Gejst rykker ud

Indehaver af den populære butik vil prøve noget nyt - og indgår samarbejde

30. juni 2022 kl. 18.04

AALBORG: Den er en af byens små perler, når det kommer til shoppingoplevelser ud over det sædvanlige.

Butik Gejst i Fyensgade har som få i sin syv-årige levetid skabt en trofast kundekreds til sit udvalg af blandt andet håndværk, design, smykker og tøj.

Og nu går butikken helt nye veje og rykker ud. Indehaver Sofie Ellegaard synes nemlig, at Gejst skal på tour og har derfor lavet et samarbejde med Guldbæk Vingård om vinsmagning og modeshow - på vingården.

- Du vil få en fortælling om, hvordan det er at dyrke vin i Danmark og måske høre lidt om Lone og co's iværksætter-rejse som vindende vinproducenter, og selvfølgelig kommer du til at smage flere forskellige vine - bla. hvidvin, rosé og æblevin, fortæller hun.

Billede beskrivelse

Udover smagning bliver der også hvad Sofie Ellegaard kalder "modeshow-ish".

- Det er måske nærmere fremvisning - sådan Gejst-freestyle med udvalgt tøj, sko, tasker og smykker fra Butik Gejst på forskellige modeller, siger hun.

Arrangementet finder sted 19. august, og det kræver en billet at være med. Billetten kan købes i butikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste