Gæsterne har talt: Her er Aalborgs top 20 over restauranter
Der er både gourmet, nudler og burgere på listen over de bedst bedømte spisesteder i byen
AALBORG: Flere og flere for øjnene op for det gastronomiske niveau i Aalborg. Det gælder også virksomheden Eatie, der lever af at samle gæsternes anmeldelser fra forskellige sites, så man kan få et hurtigt overblik over spisestederne i nærheden. Her får du deres top 20 i Aalborg.
Over 2,3 millioner anmeldelser
I takt med den gastronomiske scene vokser i Aalborg, stiger antallet af gæsteanmeldelser også rundt omkring på nettet. Der er efterhånden så mange, at det er svært at få et konkret overblik over, hvordan andre mennesker har bedømt et spisested samlet set. Men dét er der en løsning på, mener Morten Lie Jørgensen, direktør for den nye iværksættervirksomhed og app Eatie.
– Eatie er en ny restaurant-app, som samler alle de danske spisesteders anmeldelser, som allerede findes på nettet og udregner en sammenlignelig score for hvert spisested på tværs af for eksempel Google, Tripadvisor og Yelp. Det gør det muligt at skabe et overblik over de danske spisesteder ud fra gæsternes anmeldelser af dem.
Eaties app gik i luften i sommeren 2018 og har indsamlet over 2,3 millioner anmeldelser på tværs af flere hjemmesider for mere end 6000 restauranter, cafeer og spisesteder.
– Vi er en flok mad- og technørder, der synes, det er vigtigt med gode spiseoplevelser, så vi ønsker at gøre det nemt og hurtigt for danskerne at finde frem til gode spisesteder i nærheden og booke bord, siger Morten Lie Jørgensen.
Top 20 i Aalborg
Ud fra den store mængde data har Eaties team og algoritme også udregnet en topliste over Aalborgs bedste spisesteder og restauranter ud fra gæsternes bedømmelser:
1. Okaeri Cafe
2. Studie 4
3. Bahn Mi Bandits (er nu lukket)
4. Cafe Lindholm
5. La Bottega
6. Restaurant Tabu
7. Aurum 79 (er nu lukket)
8. We Feat
9. Bistro Dejavú
10. Rositas Bistro
11. Restaurant Nam
12. Bistro59
13. Restaurant Applaus
14. Sapori D‘Italia
15. Nam Noodles
16. Den Bette Kro
17. Bøf og Vin
18. Burger BOOM
19. Café Bonden (er nu lukket)
20. Brasserie og restaurant NO 76
Du kan finde listen her: https://www.eatie.dk/bedste-restauranter-aalborg