Billede beskrivelse

Frække aftaler, hop i havnen og klip i skyggen: Det betyder studenter-reglerne

Vi har samlet de sjove og skæve regler, studenterne fester efter

24. juni 2023 kl. 19.04

AALBORG: Aalborg myldrer med studenterhuer i de her dage. 

Og som de dannede unge mennesker, de er, fester de efter et gammelt regelsæt. Det inkluderer som regel et hop i havnen, et par frække aftaler og måske et hak eller to i huens skygge.

Her får du forklaringen på de mange, sjove regler, som er festens omdrejningspunkt.

Billede beskrivelse

Her er reglerne:

🍺 Største og mindste huemål giver øl.

🍺 Man må ikke bære huen før efter sidste eksamen - ellers giver det uheld.

🍺 Kærestens - eller den frække aftales - navn skal skrives i guld-logoet i huens for (ved siden af den sidste eksamenskarakter).

🍺 Det giver held, hvis venner og klassekammerater skriver hilsner i huens puld.

🍺 Bedste venner bider i studenterhuens skygge, så tandsættets aftryk kan ses for at bringe held.

🍺 Huens svedbånd skal have et hak for hver fest, der har varet til solopgang.

🍺 Det giver et hak i skyggen, hvis man må overgive sig til uuuuuulrik (kaste op).

🍺 Ryger man til udpumpning, skal skyggen helt klippes af.

🍺 Har man på sygehuset overskud til at score sygeplejersken, skal stormremmen af.

🍺 Det hvide yderbetræk skal vendes, så korset sidder i nakken, hvis man får flere end fem telefonnumre på én aften.

Se flere regler under billedet ...

Billede beskrivelse

🍺 Studenterhuen skal have et "hus" i svedbåndet (trekant ovenpå en firkant), hvis studenten ser en solopgang efter at have drukket en kasse øl.

🍺 Kvæler man en kasse øl på under 24 timer udløser det en firkant i svedbåndet - alternativt kan man sætte en ølkapsel som kvast på huen.

🍺 Højeste gennemsnit i klassen skal give en kasse øl. Det samme gælder den med det laveste gennemsnit.

🍺 Er man lun på studenten, kan man skrive en hilsen i huens læderkant.

🍺 Studenterhuen skal bruges som ølkrus, hvis studenten kommer til at tabe en slat i bukserne i fuldskab.

🍺 Det hvide yderbetræk skal fjernes, hvis man har scoret en af sine lærere.

🍺 Huens svedbånd skal have en bølge, hvis man hopper i havet eller i en havn kun iført huen.

🍺 Studenter, der har sex med huen på, skal have klippet et lyn i studenterhuens svedbånd.

🍺 Den sidste eksamenskarakter skal skrives i midten af huens puld.

🍺 Huen skal vendes omvendt, så skyggen er i nakken, når man har været vågen 24 timer i træk.

🍺 Har man fået under 02 til eksamen, skal man bruge huens hagerem.

🍺 Ser du en student løbe efter vognen, til den holder første gang, er det fordi, vedkommende har fået 12 til sin sidste eksamen.

Kilder: studenterhueregler.dk og clseifert.com

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste