Billede beskrivelse

Forsvandt efter en bytur: 21-årig mand betragtes nu som omkommet

Den 21-årige mand, der har været savnet siden natten mellem torsdag og fredag i sidste uge, er efter politiets klare opfattelse faldet i Limfjorden

10. februar 2022 kl. 07.22
Opdateret kl. 07.27

Nordjyllands Politi skriver torsdag morgen, at den 21-årige mand, som man i dagevis har ledt efter i fjorden, nu betragtes som omkommet.

Det oplyser efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Sune Myrup i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi har haft gang i en større eftersøgning og gennemset store mængder videomateriale og overvågning, hvor man kan se den unge mand falde i vandet.

Kort efter viser efterforskningen, at hans mobiltelefon slukker.

- Vi betragter det derfor som en meget tragisk ulykke – men vi fortsætter naturligvis vores eftersøgning i morgen efter den unge mand, siger Sune Myrup.De pårørende er blevet underrettet om politiets konklusion.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste