Billede beskrivelse

Flagermus og spøgelser er løs i Lagkagehuset

Der er både kendte halloweenfavoritter og nyheder i montren hos Lagkagehuset

16. oktober 2021 kl. 10.10

AALBORG: Der er gået kage i halloweenfejringen - bogstavelig talt - hos Lagkagehuset. Der er nemlig flagermus og spøgelser løs i den kendte bagerkæde, og de er lige dele uhyggelige og indbydende at kigge på.

- Så snart vi nærmer os halloween, stiger den uhyggelige hygge til nye højder i Lagkagehuset over hele landet. Konditorerne elsker halloween, den amerikanske tradition og helligdag, der altid falder på den 31. oktober, men i Lagkagehuset er uhyggen allerede startet. Det myldrer frem med kryb og genfærd! Konditorerne har gjort deres bedste for at bage uhyggelige kager, men efter sigende er de dog mere uimodståelige end skræmmende! Men de er gode til frække børn, der er ude på ballade! Det skriver Lagkagehuset i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Blandt de uhyggelige kager er der både velkendte halloweenklassikere som det søde spøgelse, der består af en flødebolle dyppet i hvid chokolade pyntet med stirrende øjne af mørk chokolade, og den uhyggelige flagermus, der er en klassisk chokolademuffin pyntet med chokoladecreme, chokoladevinger og uhyggelige øjne.

I år kan vi dog også sætte tænderne i Lagkagehusets halloweennyhed Bagerens onde øjne. Her har bageren pyntet en luftig gulerodsmuffin med øjne, proppet godt med ostecreme på toppen og til sidst drysset hele herligheden med frysetørret hindbær.

Øjet er naturligvis lavet i hvid chokolade. Ingen personer er kommet til skade i tilblivelsen af gulerodsmuffins - endnu.

Du finder de uhyggelige kager - med eller uden øjne - hos alle Lagkagehusets butikker frem til halloween 31. oktober.

LÆS OGSÅ: Gys på kagefadet hos Penny Lane: De første halloweenkager er landet

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste