Finalister til band battle er klar
Masser af nordjysk musikkvalitet, siger Søren Kristensen fra Skråen
AALBORG: Den 26. udgave talentkonkurrencen Band Battle, som Skråen i Nordkraft står bag, går nu ind i sin afgørende fase. Efter demo-lytninger, indledende runder ude i regionen, fem semifinaler (tre for bands og to for singer/songwritere) er Skråen i Nordkraft nu klar til at præsentere finalefeltet. Og der er igen i år rigtig meget nordjysk kvalitet og talent at finde i finalefeltet, siger Søren Kristensne fra Skråen.
Fra freak metal punk med Möwe, alternativ rock med Blooming over den mere rendyrket rock musik med Mørk, til repeterende stoner rock fra Thy bandet Dustdrome.
Men det er ikke kun rock musik der er på menuen, da den dansksprogede singer/songwriter og popsmed Daniel Jul med band også gik videre fra semifinalerne. Desuden sørger urban/pop hip/hop bandet Lillevangen for at det bliver en særdeles alsidig aften ren genremæssigt.
Derudover er de fire singer/songwritere Capersen/Skoven, Én Mand Stærk, Dot In The Universe og Angående Mig også finaleklar.
De fire singer/songwritere og seks bands kommer til at spille om præmier og spillejobs til en værdi af 60.000 kr. samt ikke mindst æren og titlen som Årets Nordjyske Singer/Songwriter og Årets Nordjyske Band.
Et 20 personer stort dommerpanel bestående af bookere, musikjournalister og spillesteder afgør, hvem der løber med titlen som Årets Nordjyske Band og Årets Nordjyske Songwriter.
- Afgørelsen i Band Battle falder 5. maj fra kl. 20 på Skråen i Nordkraft, hvor vi forventer fuld hus, masser af talentfuld musik og en sand feststemning, når de nordjyske musiktalenter og vækstlag hyldes. Udover de 10 finalister bliver det også muligt at genhøre en af sidste års Band Battle vindere - What A Month, fortæller Søren Kristensen.