Billede beskrivelse

Finaletid: Hvem vinder årets Band Battle?

Efter en række semifinaler skal årets bedste band og songwriter nu findes

08. maj 2019 kl. 17.15

Efter en lang udvælgelsesproces og fem semifinaler er årets Band Battle nu nået til finalen.

Det sker på lørdag, 11. maj, på Skråen, hvor fem bands skal dyste om at blive Årets Nordjyske Band og fire navne skal kæmpe om titlen som Årets Nordjyske Songwriter.

Og alt tegner til fantastiske finaler i år, lyder det fra leder af Skråen Jørgen Nissen.

- Niveauet har været højt ved semifinalerne og publikumsfremmødet det højeste i mange år, siger han.

Vinderne af de to titler får præmier og spillejobs til en værdi af over 50.000 kr.

- Ud over at være med i kapløbet om at vinde er Band Battle også et fremragende udstillingsvindue for nordjyske bands og songwritere overfor det tusindtallige publikum og overfor det store dommerpanel af professionelle, siger Jørgen Nissen.

Sidste år var det Mørk, der blev bedste band, mens Angående Mig fik songwriter-prisen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste