Billede beskrivelse

Festival melder helt udsolgt

12. september 2023 kl. 14.41

Der er ikke meldt én eneste kunstner ud endnu, men det var åbenbart heller ikke nødvendigt. Nibe Festival kan efter kun en uge melde helt udsolgt af partoutbilletter.

Det skriver Nibe Festival i en pressemeddelelse.

Det gik stærkt allerede fra tirsdag, hvor billetsalget blev skudt i gang. Her blev 80 procent af partoutbilletterne solgt den første dag. Nu er resten så fulgt med.

- Det er grænsende til gåsehudsfremkaldende og bevægende, at vi allerede i første halvdel af september kan melde udsolgt af partoutbilletter. Den kæmpe tillid, som billetkøberne – vores fantastiske publikum – har vist os, vil vi gøre det ypperste for at leve op til. Vi skal ubetinget stå SÅ stærkt på alle "hylder", når vi i dagene 3.-6. juli afvikler Nibe 2024, siger Peter Møller Madsen, der er talsmand for Nibe Festival.

Hvis du ikke nåede at få fat i en partoutbillet, har festivalen oprettet en venteliste, man kan skrive sig på.

Nibe forventer, at dagsbilletterne bliver sat til salg i begyndelsen af december.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste