Fest i Gaden: Tusinder ser julesneen falde

Julebryggen er landet. Se billeder fra den store fest her

01. november 2019 kl. 22.17

AALBORG: Jomfru Ane Gade var omdannet til en stor sne-fest fredag aften. Vel at mærke den form for sne, der kommer på flaske.

Traditionen tro er 1. november nemlig lig med J-dag, hvor den julede øl bliver frigivet, og Tuborgs julenisser er på tur med gratis smagsprøver og nissehuer.

Billede beskrivelse

Og den slags går som bekendt ikke stille af. Tusinder var mødt op i Gaden for at følge den første udskænkning af julebryggen.

Rekom, der ejer en stor del af stederne i Jomfru Ane Gade, havde sørget for en stor scene hævet op over gadeniveau, hvor der var live-musik og underholdning, og konfettikanonerne var sendt på overarbejde.

Billede beskrivelse

I år er det nøjagtig 40 år siden, at den velkendte blå-hvide tegning af en Tuborg-vogn med sloganet Glædelig jul og Godt Tub'år første gang blev brugt som julehilsen til danskerne. To år senere - i 1981 - blev den første Tuborg Julebryg lanceret.

I alt besøger Tuborgs 230 nisser 442 barer og restauranter over hele landet i løbet af aftenen, og bryggerigiganten regner med at dele i alt 25.000 gratis øl og 55.000 nissehuer ud.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste