Billede beskrivelse

Farver, fisk og fri fantasi: Slå dig løs på Kunsten i ferien

Der er nye udstillinger og masser af aktiviteter for store og små i denne uge

20. oktober 2022 kl. 06.00

AALBORG: Måske har du lagt mærke til alle de flotte farver, der kommer frem i efteråret, blandt andet i den natur, der omgiver Kunsten på Kong Christians Alle.

I efterårsferien trækker Kunsten farverne helt ind i et farvelaboratorium, hvor familier kan lege med pigmenter og pastelfarver og skabe deres helt egen nuance ved at blande primærfarverne blå, gul og rød.
Årets efterårsfarveferietema er ligeledes i tråd med den nye udstilling, der er åbnet op til efterårsferien: Tal R & Mamma Andersson - omkring Hill.

Det oplyser Kunsten i en pressemeddelelse.

- Vores workshop er også med inspiration i kunstnerne Tal R og Mamma Anderssons farverige, eksperimenterende univers. Børn er fantastiske til at suge kunstnerisk inspiration til sig og bruge fantasien. Vi glæder os til sammen med en masse familier at lave eksperimenter med farver, de selv har blandet, siger Peter Juul, formidlingschef på Kunsten.

Billede beskrivelse

Da mormor var ung

Farvelaboratoriet er ikke det eneste tilbud til familier, der gerne vil fordybe sig i kunsten på en sjov måde.

En spændende skattejagt fører gæsterne rundt på resten af museet, man kan opdage spændende kunstværker med en kunstkuffert, se film, opdage naturens mønstre og skabe elastikmalerier og kunstværker med magnetfigurer. I to af udstillingerne kan familierne endda opleve kunstværker med levende fisk og havdyr.

Familierne bliver også ført ind i en tidslomme med Kunsten Retro - samlingen vist som i 1972, hvor man kan gå på opdagelse i Kunstens samling og historie. I udstillingen ligger der gammeldags aviser klar med opgave og nyttig viden, både til børn og voksne.

- Og mon ikke Kunsten Retro giver anledning til en masse gode samtaler om kunst, og hvordan verden var, da mormor og morfar var unge?, siger Peter Juul.

Læs mere på kunsten.dk

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste