Billede beskrivelse

Fårups Store Rekorddag: Har du mod på masser af ture i de vildeste forlystelser?

I dyster to imod hinanden. Den der bliver siddende flest ture i træk vinder, skriver forlystelsesparken på sin hjemmeside

24. maj 2022 kl. 14.18
Opdateret kl. 15.59

AALBORG: Kan du bare ikke få ture nok i rutsjebanen, og har du altid mod på liiige en omgang mere? Så kan det her meget vel være noget for dig, for for første gang nogensinde finder Fårups Store Rekorddag sted.

Billede beskrivelse

Det kan du blandt andet læse her på forlystelsesparkens hjemmeside:

- I Fårup elsker vi fart over feltet, grin, sus i maven og rutsjebaner. Er du også vild med at køre i rutsjebaner - og kan du blive siddende i den samme rutsjebane i flere timer i træk? For første gang nogensinde afholder vi Fårups Store Rekorddag.

- Fårups Store Rekorddag afholdes fredag den 10. juni fra kl. 10:00 - 17:00 og her skal der sættes officielle rekorder i vores største forlystelser: Orkanen, Falken, Lynet, Saven og Fønix

- Vi skal i alt bruge 2 personer i hver forlystelse, som ønsker at deltage og dyste om at blive rekordindehaver i én af de 5 forlystelser.

- Her kan du se, hvor mange ture du minimum skal tage i streg for at få den officielle rekord og blive den officielle rekordindehaver:

Orkanen - Mere end 50 ture

Falken - Mere end 50 ture

Lynet - Mere end 50 ture

Saven - Mere end 50 ture

Fønix - Mere end 50 ture

Hvis du har mod på at deltage, så skal du i første omgang melde dig til, og efterfølgende bliver de udvalgte fundet ved en lodtrækning.

Du finder yderligere info på Fårup Sommerlands hjemmeside og Facebook.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste