Billede beskrivelse

Traditionsrige julekoncerter med landskendt kunstner i spidsen

25. november 2024 kl. 06.00

Julen er hjerternes og traditionernes tid. 

Hos Aalborg Symfoniorkester er familiejulekoncerterne et højdepunkt hvert år. 

Her samles op mod 300 sangglade børn fra Aalborg Kommunes skoler for at skabe en magisk juleoplevelse.

Koncerten byder på et alsidigt program med både traditionelle julemelodier og sange fra elskede julekalendere. 

Det skriver Aalborg Symfoniorkester i en pressemeddelelse. Familiejulekoncerterne arrangeres i samarbejde med Aalborg Kulturskole.

Phillip Faber - der er kendt fra blandt andet Danmarks Radio - leder arrangementet med smittende energi og store smil, mens publikum kan glæde sig til at synge med på to af julens mest elskede sange.

Arrangementet løber af stablen foregår den 30. november kl. 12.00 og 14.00 i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Billede beskrivelse

Festlige kostumer og julehumør

Orkestrets musikere spreder juleglæde både med musikken og deres kreative julekostumer. 

Hvert år dyster de internt om at fremvise det mest festlige look - fra nissehuer til rensdyrgevir. 

Men det er musikken, der skaber den ægte julestemning, og når tonerne fylder salen, er der ingen tvivl om, at julen er kommet.

To talentfulde unge sangere, Andrea Frandsen og Mathias Irgens-Møller Vestergaard, fra Aalborg Kulturskoles MGK-linje deltager også i koncerten.

MGK (Musikalsk Grundkursus, red.) er et intensivt treårigt program, der forbereder unge musikere og sangere til en professionel karriere inden for musikken. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste